Forside / Salgs- og leveringsbetingelser

Betingelser

Salgs- og
leveringsbetingelser

For NC Projekt & Teknik ApS. Gældende pr. 1. januar 2026.

01  Anvendelse

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler indgået mellem NC Projekt & Teknik og kunden, medmindre der foreligger anden skriftlig aftale.

Kundens egne indkøbsbetingelser er kun gældende, hvis de skriftligt er accepteret af NC Projekt & Teknik.

02  Tilbud og aftaleindgåelse

  • Tilbud afgives uforbindende og baseres udelukkende på de oplysninger, kunden har givet på tidspunktet for tilbuddet.
  • NC Projekt & Teknik forbeholder sig ret til at ændre tilbuddet, hvis der fremkommer nye oplysninger, eller projektets forudsætninger ændres.
  • Et tilbud er gældende i 30 dage fra tilbudsdato, medmindre andet fremgår.

03  Priser

  • Alle priser angives i danske kroner, ekskl. moms, afgifter og eventuelle gebyrer.
  • Der faktureres for medgået tid fra NC Projekt & Teknik påbegynder opgaven (inkl. transporttid) og indtil arbejdet afsluttes, medmindre der er aftalt en fast pris.
  • Eventuelle udgifter til kørsel, diæter, ophold, specialudstyr eller anden dokumenteret omkostning viderefaktureres til kunden.
  • NC Projekt & Teknik forbeholder sig ret til at regulere priser i tilfælde af ændrede forudsætninger, herunder ændringer i lovgivning, skatter og afgifter, valutakurser, leverandørpriser eller force majeure-lignende forhold.

04  Levering og udførelse af ydelser

  • Leveringstidspunkter og tidsplaner er vejledende og fastsat efter bedste skøn.
  • Forsinkelser, der skyldes forhold uden for NC Projekt & Tekniks kontrol (herunder manglende oplysninger fra kunden, tredjepartsforsinkelser, vejrforhold, strejke, force majeure m.v.), giver ikke kunden ret til erstatning eller ophævelse af aftalen.
  • Kunden skal stille de nødvendige oplysninger, adgangsforhold og forudsætninger til rådighed for NC Projekt & Teknik, så arbejdet kan udføres uden hindringer.

05  Reklamationer

  • Kunden skal straks kontrollere leverede ydelser og skriftligt reklamere over mangler senest 8 dage efter afslutning af arbejdet.
  • Reklamationer, der fremkommer senere, kan ikke gøres gældende.
  • Ved påviste mangler er NC Projekt & Teknik berettiget, efter eget valg, til at udbedre ydelsen, yde et forholdsmæssigt afslag eller kreditere kunden for den del af ydelsen, der er mangelfuld.
  • Kunden kan ikke iværksætte afhjælpning eller lade tredjemand udføre afhjælpning for NC Projekt & Tekniks regning uden forudgående skriftlig aftale.
  • NC Projekt & Tekniks samlede ansvar er begrænset til det beløb, kunden har betalt for den konkrete ydelse.

06  Trykprøvning og særlige vilkår

  • Ved trykprøvning er det kundens ansvar at stille nødvendige forsyningsmuligheder (vand, strøm, afløb m.m.) til rådighed samt afholde eventuelle tilhørende omkostninger.
  • Trykprøvning skal gennemføres inden installation eller nedgravning. Hvis prøvningen foretages senere, er NC Projekt & Teknik ikke ansvarlig for meromkostninger eller skader.
  • NC Projekt & Teknik påtager sig ikke ansvar for indirekte tab, driftstab eller følgeskader som følge af fejl ved trykprøvning eller rådgivning.

07  Betaling

  • Betaling sker netto 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt.
  • Der kan fremsendes aconto-faktura i takt med arbejdets udførelse.
  • Ved forsinket betaling påløber rente på 2 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen samt rykkergebyr efter gældende regler.
  • Ejendomsretten til eventuelle udleverede materialer forbliver hos NC Projekt & Teknik, indtil fuld betaling er sket.

08  Ansvar og produktansvar

  • NC Projekt & Teknik er ansvarlig i henhold til dansk rets almindelige regler, dog altid begrænset til den leverede ydelses værdi.
  • NC Projekt & Teknik er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab.
  • NC Projekt & Tekniks samlede erstatningsansvar kan aldrig overstige dækningsbeløbet i virksomhedens professionelle ansvarsforsikring.

09  Force majeure

  • NC Projekt & Teknik er ikke ansvarlig for forhold, som ligger uden for virksomhedens kontrol, herunder, men ikke begrænset til, krig, strejke, lockout, epidemier, naturkatastrofer, brand, oversvømmelse, myndighedspåbud eller manglende leverancer fra underleverandører.
  • I tilfælde af force majeure kan leveringstidspunktet udskydes, eller aftalen annulleres uden erstatningsansvar.

10  Værneting og lovvalg

Enhver tvist, der udspringer af aftalen eller disse salgs- og leveringsbetingelser, afgøres efter dansk ret.

Kontakt

Fortæl os om opgaven

Kontakt os gerne for yderligere information eller for at modtage et konkret tilbud på dit projekt.